To ’skoler’ i lånebranchen

”Forretningsskolen” kræver høje renter og hurtig tilbagebetaling. Men det være langt fra Oikos.
Der er masser af succeshistorier, der viser mikrolånenes potentiale. Adgang til penge løfter familier – og især kvinder – ud af fattigdom.

Der er stor forskel på, om man udlåner for at hjælpe eller for at tjene penge, forklarer Gullmai Sørensen.

Men det billede blev vi ikke præsenteret for i Horisont på DR1 den 31. januar. Her måtte familier i Indien og Bangladesh tage nye lån for at betale deres gamle lån ud. Hvad gik galt?

To retninger

Jo, i mikrofinansverdenen har der udviklet sig to dominerende retninger. ’Udviklingsskolen’ og ’forretningsskolen’, forklarer kommunikationsansvarlig for det danske pengeinstitu Oikos, Gullmai Sørensen.
– Udviklingsskolen ser mikrolån som et redskab til at forbedre fattiges livsvilkår og sikrer derfor, at grupper af kvinder har færdigheder til at administrere mikrolånene.
Forretningsskolen ser derimod mikrolån som et mål i sig selv og sætter renten, så det er en god investering for investorerne. Her sikres det ikke altid, at låntagerne også har de forudsætninger, der skal til for at varetage lånets præmisser.
Udviklingsskolen arbejder med renter. Men de skal kun nødtørftigt dække omkostninger – ikke generere et overskud.

Grådighed

Forretningsskolens investorer modstår heller ikke fristelsen til at tjene hurtige penge. Derfor skal første afdrag af lånet betales en uge efter, det er givet.
– Udviklingsskolen ser i højere grad mikrolånene som det lange seje træk, der kan være med til at skabe en stabil udvikling. Tilbagebetalingen fastsættes efter, hvornår man kan forvente et udbytte af sin investering.

Renter skal ned

I udsendelsen ”Fanget i Mikrogæld” krævede banker op til 100 procent i rente af de fattige. De fleste mikrolån ligger dog på ca. 30 procent. Hvorfor så høje renter?
– Det skyldes, at pengene skal gennem flere led, før de når ud til de fattige. Det tager også meget længere tid at administrere mange små lån. Det er et mål for Udviklingsskolen at få omkostninger og dermed renten så langt ned som muligt, forklarer Gullmai Sørensen.
Hun oplyser, at der er en høj tilbagebetalingsrate. Og dem, der har problemer med at betale, tillader man afdrag over en længere periode.